Her kan du finde svar på spørgsmål som brugere på Feddit.dk tit har stillet.

Hvordan kan jeg støtte Feddit.dk?
Svar

Du kan for det første bare være en aktiv bruger der gør Feddit.dk til et rart sted at være 🙂.

Men hvis du føler dig gavmild er du også meget velkommen til at donere på Feddit.dk’s Liberapay-side. Feddit.dk afhænger 100% af donationer fra brugerne for at dække omkostningerne.

Hvorfor kan jeg ikke se et fællesskab på en anden instans?
Svar

Hvis du er den første fra Feddit.dk der leder efter fællesskabet skal du søge !fællesskab@instans.domæne i søgefeltet. Så burde den komme frem (den viser muligvis ingen resultater første gang, men prøv et par gange så burde det virke). Se eventuelt Foxs guide til Lemmy.

Hvorfor kan jeg ikke uploade mit billede?
Svar

Er billedet mere end 1 MB bliver det blokeret (lagerplads er dyrt). Gør billedet mindre, fx ved at konvertere til webp. Ellers upload til catbox.moe i stedet og link bare til billedet.

Hvorfor mangler der af og til kommentarer eller indlæg på Feddit.dk fra andre instanser eller omvendt?
Svar

Lemmy er stadig meget nyt software. Der er stadig visse problemer med federation og af og til går det galt. Der skal kommunikeres mellem instanser og den kommunikation er ikke helt fejlfri lige nu. Med den kæmpe strøm af brugere har der været nogle problemer fx pga. belastning.

Håbet er at dette vil blive bedre med tiden efterhånden som fediverset gror og bliver mere etableret og stabilt.

Hvorfor har Feddit.dk ikke et fællesskab om X?
Svar

Nok fordi der ikke er nogen/nok der har spurgt om det endnu. Du kan også altid poste hvad end du vil til /c/fedditdk. Hvis et emne bliver populært på /c/fedditdk kan det uddelegeres til et andet fællesskab, så andet indhold har en chance for at blive set. Dette er dog ikke et krav for oprettelse af nye fællesskaber - du er velkommen til at skrive til en administrator hvis du savner et fællesskab.

Kan vi have en ugentlig tråd om X?
Svar

Der er på nuværende tidspunkt ingen automoderator-funktionalitet i Lemmy til den slags. Du er velkommen til manuelt at poste tråde om X (ugentligt, eller hvornår du ellers har lyst).

Hvordan bliver jeg moderator i et fællesskab?
Svar

Der er ikke nogen formel proces for det lige nu. Du er velkommen til at skrive til en administrator hvis du ønsker at være moderator i et fællesskab. Du kan også skrive til de eksisterende moderatorer, hvis der er nogen i fællesskabet.

Hvordan er Feddit.dk hostet?
Svar

Feddit.dk kører lige nu på en server hos Hetzner, i et af deres tyske datacentre. Dermed skulle lokal data omkring brugere (fx krypterede kodeord) gerne forblive inden for EU. Men husk at dine indlæg og kommentarer generelt bliver delt til andre instanser som sagtens kan være uden for EU.

Jeg har et forslag til Feddit.dk, hvad skal jeg gøre?
Svar

Tak fordi du gerne vil forbedre Feddit.dk 🙂. Lav en tråd om dit forslag i /c/fedditdk eller skriv en privatbesked til en administrator. Intet forslag er for småt!

Jeg har et spørgsmål der ikke står her! Hjælp!
Svar

Skriv en kommentar nedenfor eller skriv til en administrator. Hvis nok spørger vil det måske blive tilføjet til listen.